fbpx

Artist alley tilmeldingen er lukket

Hvad er Artist Alley?

Hos Koyocon støtter vi kunstnere fra miljøet og i Artist Alley kan du finde personer fra hele landet, som sælger kreationer de selv har lavet.

Eksempler på varer du måske kan finde i Artist Alley kan være: Print, klistermærker, nøgleringe, Dnd terninger, strikkede tørklæder, bøger, tegneserier, smykker, bamser, tryllestave og meget mere.

Start tidspunkt for tilmelding

Kunstnere med etablerede firmaer (CVR) kan ansøge om at få en af de 10 reserverede borde ved at tilmelde sig fra nu indtil d. 1. April kl 12 via mail: [email protected] med følgene oplysninger:

  • Navn
  • Kunstnernavn
  • CVR
  • Kort liste over varer
  • Screenshot af Koyocon Sommer 2023 billet

Andre Kunstnere kan tilmelde sig fra d. 2. April via ovenstående link (Den røde knap vil være grøn og sige “Tilmeldingen er åben”) Tilmeldingen vil stå åben i en uge.

Info

I Artist Alley har du fra connens åbning til søndag kl 15, et bord, hvor du kan sælge dine kreationer.

Der er 50 borde. Disse er først til mølle indenfor kategori, dvs. ved tilmelding vælger du din primære kategori i form af: print/klistermærker, smykker, bøger, dice mm. Dette behøver ikke være den eneste slags varer, som du sælger, bare den du arbejder mest i. Dette er for at sikre et stort udvalg og mest mulig diversitet i Artist Alley varerne.

Efter d. 9. April vil du modtage en bekræftelsesmail hurtigst muligt, senest i løbet af 7 dage. Skulle din tilmeldingen komme efter bordene er fuldt, vil der være mulighed for venteliste.

Et bord kan bookes hele weekenden eller per. dag. Der kan bookes et helt bord 100*200cm eller et halvt bord 100*100 cm. Bordene gruppes sammen til 2 og 2, der vil være en forlængerledning til hver gruppe.

  • Intervaller og priser:
  • Halve borde:
  • Fredag 18:00 – 23:00 – 15 kr.
  • Lørdag 10:00 – 23:00 – 30 kr.
  • Søndag 10:00 – 15:00 – 15 kr.
  • Hele weekenden – 50 kr.
  • Hele borde:
  • Fredag 18:00 – 23:00 – 30 kr.
  • Lørdag 10:00 – 23:00 – 60 kr.
  • Søndag 10:00 – 15:00 – 30 kr.
  • Hele weekenden – 100 kr.

Betaling sker ved ankomst ved dit bord på selve connen.

For at sikre den bedste mulige Artist Alley, bedes bordet være bemandet i størstedelen af tiden.

  • Indgangsbilletten til connen er ikke inkluderet i lejen for et bordet – vær venligst sikker på du har købt billet inden du lejer bord.
  • Pengene for bordet betales over Mobilepay.
  • Hallen er aflåst om natten.
  • Vil du have dug på dit bord, så bedes du selv medbringe dette. Dette inkludere hvis du vil dække bordet til, når du lukker.
  • Glemte ting fundet under oprydning opbevares i tre (3) måneder efter Koyo Sommer lukker. Når 3 måneder er gået, hvis tingene ikke er afhentet, vil de anses som værende en donation til Koyo, som må bruges til hvad end de ønsker.
  • Enhver omkostning i forbindelse med at returnere glemte ting ligger hos modtageren.

Regler

Udover almindelig dansk lovgivning, er der til Koyocon, nogle regler Artists bedes overholde.

Bryder man nogen af disse regler, vil man – afhængigt af alvorsgraden – få en advarsel eller blive bandlyst fra Artist Alley resten af connen. Flere advarsler kan også medføre at man bliver bandlyst. Bryder man loven vil man blive bandlyst og meldt til politiet.

Billet til con-området, til det pågældende interval, er påkrævet.

  1. Du må ikke sælge varer, der ikke overholder dansk lovgivning.
  2. Salg af fanart er forbudt jf. dansk lovgivning, medmindre kunstneren har tilladelse fra indehaveren af ophavsretten, eller hvis kunsten falder ind under parodi- eller satireparagraffen.
    1. Det påhviler kunstneren at indhente de nødvendige tilladelser fra respektive indehavere af ophavsretten.
    2. Kunstneren påtager sig al juridisk ansvar, hvis de beslutter at sælge fanart uden de rette tilladelser.
    3. Grundet produktets natur, vil Artist Alley ansvarlig antage at kunstneren har indhentet de rette tilladelser, hvis staff overværer salget af fanart, men forbeholder sig retten til at spørge ind til det.
  3. Pornografisk og overdrevent voldeligt materiale må kun sælges til personer 16 år eller ældre, jf. dansk strafferet, kapitel 24, §234.
    1. Kunstneren skal se køberens ID inden transaktionen fuldføres
    2. Pornografisk og overdrevent voldeligt materiale må ikke åbent vises frem, grundet tilstedeværelsen af små børn.
    3. Koyocon forbeholder sig retten til at bede om ID følgende en transaktion eller bede en sælger fjerne eller dække bestemte produkter sat til salg, hvis de ikke følger Koyocon regler.
  4. Traced eller AI kunst er ikke tilladt som salgsvarer i Koyocons Artist Alley.

Har du spørgsmål? Så kontakt [email protected].